fbpx

Gåtur langs Stevns Klint

Nyd betagende udsigter til klint, hav og himmel

Fortælling om masseuddøen

Hør om den 5. masseuddøen, som der er vidnesbyrd om i Stevns Klint

Smag stevnske specialiteter

Mjødurt, honning og grøntsager fra lokale marker forvandles til lækre specialiter, som du smager

Nyd en lækker frokost

Kokken tryller de lokale råvarer om til en lækker frokost, vi nyder sammen

Stevns Klint er en uforglemmelig oplevelse for natur-, kultur- og historieinteresserede.

På denne korte kulinariske gåtur på under 5 km kan du nyde de fantastiske udsigter over de bratte klinter og Østersøen, mens du får medrivende fortællinger. Hør blandt andet om masseudryddelsen for 66 millioner år siden, og hvilken betydning den har for livet på Jorden idag.

Samtidig får du mulighed for at opleve lækre specialiteter fra Stevns og en lækker frokost på den populære Café Mad & Ro.

Stevns Klint ligger syd for Køge og det tager cirka 1 time at kommer dertil i bil fra København.

Højdepunkter på gåturen

  • Annes sprudlende formidling af alle de dramatiske fortællinger, der er knyttet til Stevns Klint: Den 5. masseuddøen; Klinteskred, Vikinger og den Kolde krig.
  • Betagende udsigter til Stevns Klints bratte, kridhvide skrænter og over Østersøen.
  • Kirken på kanten af klinten: Højerup Gamle Kirke. I 1928 styrtede dele af kirken og kirkegården i havet.
  • Nyd udsigten fra toppen af Stevns Fyr, hvor du på en klar dag kan se det halve af Stevns og helt til Øresundsbroen.

De kulinariske oplevelser

Smagsoplevelser

Ildsjæle på Stevns forvandler de gode råvarer til lækre specialiteter og dem nyder vi undervejs.

  • Vi smager en specialitet lavet på det verdenskendte Stevns Kirsebær. I får hele den sjove fortælling knyttet til dette bær.
  • Vi smager Gudernes visdomsdrik Mjød, mens i får fortællingen om vikingen Stævn.

Frokost

Ved Stevns Fyr spiser vi frokost på Café Mad & Ro.

Mad & Ro bruger råvarer og specialiteter fra lokale producenter i nærområdet.

Caféen er kendt for deres velsmagende smørrebrød, som både lokale og turister valfarter dertil for at smage.

Ét smørrebrød stiller sulten, for Mad & Ro har generøse portionsanretninger.

Du kan vælge mellem:

  • Stjerneskud m/friskfangede rødspættefileter, håndpillede rejer og citronperler (anmelderrost signatur-anretning)
  • Helstegt oksefilet m/ hjemmelavet pickles, hjemmesyltede rødløg og høvlet peberrod
  • Flæskesteg m/sprød, sprød svær; hjemmelavet rødkål og hjemmesyltede agurker
  • Vegetarisk smørrebrød baseret på årstidens grønt fra lokale gårde

Til retten følger også et glas vin, vand eller øl.

Din guide

“Jeg har guidet ved Stevns Klint i 6 år og elsker det! Der er så mange spændende historier at fortælle, som også sætter perspektiv på ens eget liv i verdenshistorien. 

Jeg glæder mig til at forkæle jer på denne kulinariske gåtur med alt det bedste fra Stevns!

Anne Rosell Holt

Lokalboende guide

“Tusind tak en FANTASTISK kulinarisk vandretur i dag 🥳.
Anne er intet mindre end et geni til at formidle og skabe god og afslappende stemning.
Turen var noget af det smukkeste og de små stop undervejs med hyggelige lokale delikatesser var super lækkert.
Turen endte med en en sublim frokost hos Mad & Ro.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ herfra!”

Pernille

“Guiden Anne, som bor lokalt på Stevns, kunne fortælle alt muligt om de historier, som er knyttet til Stevns og Klinten. Det var enormt spændende. Undervejs på turen gjorde vi hold forskellige steder og blev overrasket med små kulinariske smagninger, og turen sluttede af med en enorm lækker frokost ved Stevns Fyr. Jeg havde en suveræn dag - og synes at turen egner sig både til par, venner og familie på tur.”

Cathleen

“Tak for en fantastisk vandretur! Anne er en levende fortæller, der gjorde os så meget klogere på Stevns klint - og hvorfor den er kommet på UNESCO’s verdensarvsliste! Wauw - det vidste vi godt nok ikke!
Og masser af delikate lokale lækkerier - både undervejs - og efterfølgende på “Mad og ro”. Jeg fik det bedste stjerneskud, som jeg nogensinde har smagt! Uhmmmm!
Tak for en super oplevelse. 6 stjerner herfra!”

Sonja

Smag på Stevns - gåtur ved Stevns Klint med madoplevelser

Sted

Stevns Klint Trampesti
Fra Stevns Fyr til Højerup og retur

Længde

Cirka 4, 5 km i let ujævnt terræn

Pris

595 kr.

Tidspunkt

Kl. 10 - ca. 14.15

Book billet

Praktisk info

Inkluderet i prisen

  • 4,25 timers guidet tur på dansk med Anne, som er lokalboende guide
  • 2 smagsoplevelser undervejs på vandreturen
  • Frokost m. drikkevare på Café Mad & Ro

Start og slutsted

Stevns Fyr, Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge

Turens længde og terræn

Gåturen er ca. 4,5 – 5 km og vi går på Stevns Klint trampesti. Terrænet er fladt, men ujævnt, så du skal have en OK balance for at kunne deltage.  Du skal kunne gå 3,5 km/timen.

Udstyr

Til vandreturen skal du medbringe vand/læskedrikke til eget brug.

Vi går i åbent terræn, så hav tøj på der beskytter mod sol, nedbør og blæst. Husk solbriller – lyset kan være skarpt.

Vi spiser som udgangspunkt frokosten udendørs, men er vejret ikke til det, sætter vi os indendørs.

Toiletter

Der er toiletter i Højerup og ved Stevns Fyr.

Offentlig transport

Du kan komme med S-tog og regionaltog til Køge, hvor du skifter til lokaltoget, der kører til Rødvig.

Herfra kan du cykle 9 km på en lejecykel: Donkey Republic Bike, som du lejer via Donkey Republic App’en. Der står cykler ved Rødvig Kro og på Rødvig Havn. Klik her for at læse om leje af cykel

Du kan også bestille taxi eller flextrafik eller Plustur.
Klik her for at se taxi-firmaer på Stevns
Klik her for at læse om Flex-trafik eller Plustur og hvordan du bestiller. 

Parkering

Der er gode, gratis parkeringsmuligheder ved Stevns Fyr.

Aflysning af turen

Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om kraftig heldagsregn, skybrud eller tordenvejr.

Annullerer Klintetours turen pga. vejret eller for få tilmeldte, meddeler vi dig dette dagen før og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.

Antal deltagere

Turen gennemføres ved minimum 7 tilmeldte.
Der er plads til max 20 deltagere

Børn og hunde

Børn under 13 år og hunde kan desværre ikke deltage på denne tur.

Servicehunde er velkomne.

Tilmeldingsfrist

3 dage før turen

Læs anmeldelser af Klintetours

Google

Klintetours Facebookside

Tripadvisor

Spørgsmål

Kontakt Anne på anne@klintetours.dk eller på tlf. 60 69 69 00

Handelsbetingelser

Det er Klintetours, som er arrangør af turen.

Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser

Oplev mere af skønne Stevns

Få sjælen endnu mere ned i gear ved at forlænge dit ophold på Stevns.

Oplevelser

Anne fra Klintetours kan anbefale følgende fantastiske oplevelser:

  • Guidet tur ned i det underjordiske Koldskrigsmuseum Stevnsfortet.  De har en guidet tur kl. 15, som du kan nå efter Smag på Stevns-turen.
  • Slentretur på havnen i Rødvig og besøg i de lokale kunstneres hyggelige gallerier.
  • Stevns Klint Experience, som er en anmelderost oplevelsescenter, som åbnede i år 2023.
  • Skovtårnet, som netop er kåret til et af verdens 100 bedste steder at besøge (Ligger i Faxe Kommune)

Klik her og få endnu mere inspiration til oplevelser på Stevns

Overnatning

Du kan overnatte flere skønne steder på Stevns. Dine værter anbefaler: