Kom med på tur fra solopgang til solnedgang på årets korteste dag: Vintersolhverv. Vi går i det enestående naturområde Feddet i nærheden af Præstø.
Solopgang
Vandretur
Fortællinger
Solnedgang
Vintersolhverv er det tidspunkt på året, hvor solen står lavest på himlen. Fra d. 22. december bliver dagene atter længere og dette fejrer vi på denne vandring.
Vintersolhverv har været fejret i flere kulturer. I Danmark blev den af vikingerne fejret med en midvinterblót – en stor fest, hvor de spiste, drak og ofrede dyr for at sikre frugtbarhed.
Vi ofrer ingen dyr, men vandrer i stedet i den vidunderlige natur på Feddet, hvor jeg kommer med fortællinger, digte og sange, som indbyder til refleksioner over vores forhold til lys.
Feddet – en halvø med store naturoplevelser
Mad og drikke
Frokost
Jeg, Anne, har frokost med til alle.
Frokosten består af en pose frysetørret mad. Du kan vælge mellem forskellige varianter – også vegetarisk. Guiden sørger for det varme vand, som skal bruges.
Mjød
Undervejs på turen vil vi nyde et glas Mjød, som vikingerne betragtede som gudernes drik og naturligvis drak til midvinterblót.
Kaffe
Sidst på turen får vi kaffe/te/kakao med udsigt til Præstø Fjord, mens solen er på vej ned.
Tidspunkt
Lørdag d. 21. december 2024 kl. 8.15 - ca. 16.15
Pris
495 kr. pr. voksen
Eksklusiv billetgebyr
Længde
Vi går cirka 14 km. og har gode pauser undervejs.
“For femte gang var jeg med Anne fra Klintetours på tur. Det er altid en stor fornøjelse! Denne gang i Boserup Skov, hvor vi tog forskud på lysets tilbagevenden.
HanneDeltager på Vintersolhvervstur i Boserup Skov år 2021
Idag skinnede både sol og måne fuldstændig klart. Da det blev mørkt, sad vi om bålet, drak mjød og hørte historier om vikingerne og dengang solen blev væk. Vi sluttede af med at gå stille igennem skoven, mens mørket og kulden fik overtaget. Men lyset er lige om hjørnet ☀️🌕.
Tak til Anne, som endnu engang var den fuldendte guide og værtinde!
Jeg vender stærkt tilbage - sammen med lyset!”
Praktisk info
Guide
Jeg, Anne Rosell Holt, er din guide på turen. Jeg har været naturguide i 7 år i Klintetours og er Master i naturbaseret sundhedsfremme og Mindfulness-instruktør.
Klik her for at læse mere om, hvem jeg er og hvad der fik mig til at starte Klintetours.
Pris
Turen koster 495 kr. og inkluderer en 8 timers guidet tur, frysetørret frokostret, et glas mjød, kaffe/the om eftermiddagen og lån af enten et siddeunderlag eller et lammeskind.
Handelsbetingelser
Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser
Tilmeldingsfrist
7 dage før – dvs. 14. december
Målgruppe
Turen er målrettet voksne i almindelig fysisk form. Vi går ikke stærkt. Terrænet er ujævnt, men fladt.
Hunde kan desværre ikke deltage på turen. Servicehunde er naturligvis velkomne, hvis blot jeg får besked.
Deltagerantal
Turen gennemføres ved minimum 6 deltagere. (Der er solgt 8 billetter, så turen gennemføres hvis vejret er godt nok)
Der er max 18 deltagere.
Vejret
Turen gennemføres kun i OK vejr. Det må ikke regne/sne meget eller blæse kraftigt.
Det er mig, der vurderer, om vejret er OK.
Hvis turen aflyses pga. vejret, får i alle pengene tilbage undtagen billetgebyr.
Påklædning
Tag godt med tøj på og med. Vi holder en del pauser, hvor en ekstra trøje, hue og vanter kan være med til, at du holder varmen.
Have gode sko på – gerne vandtætte, da vi formentlig kommer til at gå i fugtigt græs.
Medbring
- En rygsæk til at bære dit siddeunderlag, drikkelse og ekstra tøj. Vi er også fælles om at bære vandet til frokost og eftermiddagskaffe. Vandet udleveres ved start.
- Drikkelse til vandreturen
- En ske med så langt skaft som muligt til at spise din frokost med
- Evt: snacks og “kage” til eftermiddagskaffen
- Evt: en kop kaffe/te i termokrus til at nyde under solopgangen
- Evt: Hvis der er sne eller er isglat, så overvej at medbringe en vandrestav eller skistav for ekstra støtte og pigsåler til at tage uden på skoen.
Mødested: Gæsteparkeringspladsen
Der er gode parkeringsmuligheder, da Feddet Strand Resort har en stor gæsteparkeringsplads.
Adressen til Feddet Resort er: Feddet 12, 4640 Faxe.
Gæsteparkeringen ligger cirka 300 meter før receptionen, men har ikke selvstændig adresse. Se kort nedenfor.
Gæsteparkeringen er også vores mødested. Vi mødes i den nordlige ende af p-pladsen.
Halvøen Feddet er et privat område, hvilket betyder, at anlæg og vedligeholdelse af veje, stier, parkeringsplads og toiletter samt arbejdet med vedligeholdelse af strand og naturgenopretning varetages af Feddet Strand Resort. Alt dette er naturligvis ikke gratis, så derfor skal vi betale for at parkere på Feddet.
Klik her for at læse om Feddets priser for parkering
Toiletter
Der er mulighed for at komme på et træk-og-slip toilet cirka 1 time efter vi mødes og i slutningen af turen.
Der er muldtoilet 1 gang undervejs.
Overnatning
Vil du overnatte før eller efter turen, er der f.eks. disse muligheder: