Tag børn eller børnebørn med på tur og lad dem opleve den særlige stemning, der er om natten i naturen. Vi ser fuldmånen ud over havet, lytter til stilheden, hygger om bålet og kigger på skyggerne skabt i fuldmånens skær.
Se fuldmånen
Gåtur i mørket
Bålhygge
Fortællinger
Vi mødes 18.00 og går hen til et sted, hvor vi kan se fuldmånen ud over havet, hvis det ikke er overskyet.
Herefter går vi en stemningfuld tur i den mørke skov, hvor vi kun får lys fra fuldmånen og lanterner. Vi digter historier om de forunderlige skygger, der dannes.
Til slut samles vi omkring et knitrende bål, hvor I får historien om Måneulven, mens vi I nyder en kop varm kakao i bålets skær.
Turen slutter klokken cirka 19.30.
Hvis vi er så heldige, at der er rimelig skyfrit, kan I vælge at blive lidt længere for at blive betaget af stjernehimlen. Vi finder stjernetegn på himlen og jeg fortæller om sagn knyttet dertil.
Vel mødt til denne stemningsfulde gåtur med fuldmåne, lanternevandring, bål, historier og – muligvis – stjernekiggeri.
Sted
Stevns Klint, Højerup Bygade 39, 4660 Store Heddinge
Tidspunkt
Onsdag d. 12. februar 2025
Klokken 18.00 - ca. 19.30
Pris
0 kr for tumlinge.
70 kr. pr. barn 3 - 15 år.
140 kr. pr. voksen.
Alle beløb er ekskl. billetgebyrer
Længde
Vi går max 2 km.
Turen tilpasses dagens vejr og deltagere.
“Kære Anne😊
Monica
Tak for en virkelig skøn aften i mørket❤ Tak for gode historier og fantastisk hygge om bålet- det var en glad og træt gut, som satte sig i bilen da vi skulle hjem.
Jeg håber du finder på flere sjove ture i børnehøjde i fremtiden🙏 Jeg kan forsikre dig om, at vi melder os til med det samme 🤩👌”
“Jeg havde en skøn tur sammen med mine 2 børnebørn. Skøn og hyggelig tur. Anne er en superdygtig fortæller.”
Søs
Din lokale guide
Anne har guidet ved Stevns Klint i et par år og bliver hver eneste gang stadig grebet af historierne, udsigten, lyset, mørket og stemningen på dette enestående sted.
Denne kærlighed til Stevns Klint vil du tydelig kunne mærke under formidlingen.
Anne er partner med Stevns Klint UNESCO Verdensarv.
Praktisk info
Tilmeldingsfrist
To dage før klokken 10.
Målgruppe
Turen er målrettet familier med børn fra 5 år.
Hunde kan desværre ikke deltage på turen.
Forudsætninger
Deltagerne skal som udgangspunkt kunne sidde på lammeskind på jorden, når vi har bål. Jeg har dog tre stole med til dem, som ikke kan sidde på jorden. Bålpladsen er ikke langt fra p-pladsen, så der kan evt. medbringes egen stol, hvis man har problemer med at sidde på jorden.
Deltagerantal
Turen gennemføres ved minimum 8 deltagere.
Der er max 20 deltagere.
Vejret
Turen gennemføres kun i OK vejr. Det må ikke regne meget eller blæse kraftigt.
Det er guiden der vurderer, om vejret er OK.
Hvis turen aflyses pga. vejret, får i alle pengene tilbage undtagen billetgebyr.
Påklædning
Tag godt med tøj på, for vi sidder stille eller går langsomt det meste af tiden, så vi får ikke varmen af at bevæge os.
Varmt tøj kan fx være flyverdragt/skitøj, hue og vanter.
Lygte
Guiden har lanterner til 10 personer. Medbring evt. egne lygter eller lanterner.
Mødested
Stevns Klint v. Højeruplund, Højerup Bygade 39, 4660 Store Heddinge
Vi mødes ved skiltet, som er på billedet nedenfor, som ligger lige op af p-pladsen.
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder ved Højeruplund.
Det koster 50 kr. at parkere, hvilket går til at Selskabet Højeruplund vedligeholder området, etablerer legeplads og toiletter, restaurerer kirken, m.v.
Toiletter
Der er toiletter i sidebygningen til Traktørstedet Højeruplund.
Klintetours handelsbetingelser
Læs handelsbetingelser her inden booking af billet