fbpx

Introduktionskursus i bæredygtige investeringer,

der kan få den grønne omstilling, dit håb og dine penge til at vokse.

Kom trygt igang

Som helt ny på investeringsmarkedet kan det være svært og uoverskueligt at begynde.
Vi hjælper dig igang med de allerførste skridt!

Undgå greenwashing

Få en grundlæggende forståelse for hvordan du skubber verden med dine sparepenge

Investér dine penge i en bedre verden

Dette kursus er for dig, som har forstået alvoren i forhold til de udfordringer, vi står overfor i forhold til klimaet. Du har forstået, at vi er den sidste generation, der kan løse klimakrisen og det kræver, at der bliver sat mere gang i den grønne omstilling.

Et af de mest effektive midler er at plante dine penge i investeringer, der skubber udviklingen i den rigtige retning.

At investere er både for:

  • dig, der kan afsætte 500 kroner om måneden
  • dig, der har en opsparing – stor eller lille -, der bare står og taber værdi

Bæredygtige investeringer er ikke velgørenhed, for afkastet kan sagtens blive lige så godt som for andre typer investeringer. Du kan altså få både den grønne omstilling, dit håb for fremtiden og din opsparing til at vokse. 

Lær det helt grundlæggende om bæredygtig investering

  • Derfor er aktiemarkedet også for dig (selvom du hverken er formuende eller går med slips)
  • Sådan køber du din første investering
  • Sådan investerer du bedst, hvis du ikke ønsker at bruge særlig meget tid på det
  • Sådan gør du verden bedre – mens du får mest muligt ud af dine penge
  • Hvad er en investering – og hvornår er den bæredygtig?
  • Hvordan får jeg penge til at investere?
  • Skal jeg investere på egen hånd eller med hjælp fra andre?

Sted

Stevns Klint B&B samt i naturen ved Stevns Klint

Tidspunkt

Søndag d. 9. oktober 2022 klokken 10-16.

Pris

1.495 kroner
Scroll ned og læs om muligheden for rabat

For kvinder

der for allerførste gang vil investere deres penge

Din underviser

Naja Habermann

Naja er selvlært, succesfuld bæredygtig investor gennem syv år. Hun lever af at hjælpe andre i gang med at investere, så de skubber verden i den retning, de drømmer om. Samtidig er hun stolt community leader af Danmarks største og kærligste gruppe for bæredygtige investorer på Facebook: Bæredygtige investeringer for alle.

“For syv år siden besluttede mig for at gøre, hvad jeg kunne for at modvirke klimakrisen. Jeg fandt ud af, at det der rykker allermest, er hvordan vi placerer vores sparepenge. Så jeg åbnede et depot og gik all-in på at investere sparepenge bæredygtigt. Al den viden jeg har opnået, deler jeg rundhåndet ud af til dig, der også drømmer om at skubbe verden i en bedre retning”

 

Din værtinde

Anne Rosell Holt

Anne er selvstændig med Klintetours, som udbyder naturoplevelser med ro, fordybelse og latter.

Anne er selv helt ny investor.

“Jeg ser frem til at møde jer kvinder, som ligesom jeg er optaget af at efterlade en planet, der er til at bo på for vores børn og børnebørn.

Jeg er selv igang med at tage de første skridt til at investere bæredygtigt. Personligt oplever jeg det som en måde at gå fra afmagt til handling.
Min vigtigste opgave på dagen bliver at hygge om jer, sørge for ild i pejsen samt give jer en levende fortælling om Stevns Klint.”

Anmeldelse fra tidligere deltager

Kurset rykkede mig virkelig: Jeg gik fra at være en “Forsigtig-Per”, der dårligt vidste, hvad en bæredygtig investering var, til at tænke ”Jeg gør det!”

“Før jeg tilmeldte mig, syntes jeg at det var lidt af en udskrivning, men kurset var helt bestemt prisen værd.
Nu ved jeg, hvordan bæredygtige investeringer virker og det var lidt af en øjenåbner, at de kan have større effekt på mit CO2-udslip end at skære ned på både flyvning, kødindtag og bilkørsel tilsammen.
Kurset er et rigtig begynderkursus: et lille, fortroligt hold kvinder, undervisning i øjenhøjde -og ikke noget, der hedder dumme spørgsmål eller løftede pegefingre.
Kan anbefales!”

Lene Dyrbak Holst-ChristensenIngeniør og rejseplanlægger

Program for dagen

Modul 1:  Lær det grundlæggende om investeringer

  • Velkomst og intro
  • Hvad er en investering?
  • Farvel til forkortelsesforvirring – forstå de vigtigste begreber

Modul 2:  Forstå hvad bæredygtige investeringer er

  • Forstå bæredygtige investeringer – og hvorfor de gør en forskel
  • Kan det overhovedet betale sig at investere bæredygtigt? Myter om bæredygtige investeringer
  • 4 fejl du ikke må begå som ny, bæredygtig investor
  • Sådan undgår du Greenwashing. Tjekliste til bæredygtige investeringer

Frokost

Modul 3: Walk & Talk til Stevns Klint UNESCO Verdensarv

  • Fortællinger om klintens vidnesbyrd om udslettelsen af dinosaurerne og refleksioner over, hvor heldige vi er, at vi lever
  • Hvis dinosaurerne kunne investere, havde de gjort det!

Modul 4:  Sådan kommer du igang med at investere

  • Investere på egen hånd eller med hjælp fra andre?
  • Hvad skal jeg investere i?
  • Hvilken investeringsplatform er bedst?

Modul 5:  Sådan kommer du videre efter idag

  • Hvornår er det bedste tidspunkt at starte med at investere?
  • Sådan får du penge til at investere jævnligt
  • Her kan du hente mere inspiration
  • Foretag din første (bæredygtige) investering gennem Nordnet, hvis du har LYST.  Vi står klar med hjælp.
    Du skal medbringe egen PC, Ipad eller telefon, og du skal have oprettet en konto på forhånd hos Nordnet og overført min. 500 kr. Det kan tage nogle dage at få godkendt kontoen, så gør det i god tid inden kurset.

Tak for idag

Stemningsfulde og smukke rammer for kurset

Kurset afholdes hos Stevns Klint Bed & Breakfast, Højerup Bygade 13, 4660 Store Heddinge.

Lokalet indbyder med sine hyggelige rammer til nærvær, fællesskab og fordybelse og vi glæder os til mange gode samtaler om grøn omstilling og bæredygtige investeringer.

Glæd dig også til at nyde naturen i området.
Vi går til en tur til den dramatiske og smukke Stevns Klint, som er udpeget til UNESCO Verdensarv.

Klinten indeholder spor efter den katastrofe som indtraf for 66 millioner år siden, hvor mere end halvdelen af Jordens dyr og planter blev udslettet af en asteroide. Ingen steder i verden ser du det bedre end her.

Vi runder dagen af omkring bålet i haven, hvis vejret er til det.

Tage Klee billede

Foto: Tage Klee

Forplejning

Vi lægger vægt på, at kurset bliver en helstøbt og lækker oplevelse og har derfor nøje udvalgt forplejningen, som består af:

Formiddag

  • Smagfuld æblemost fra en af vores lokale gårdbutikker på Stevns
  • Friskbrygget kaffe og te
  • Frugt og nødder

Frokost

  • Frokosten kreeres af den kreative kok Jens Hansen fra Mad & Ro. Jens har en stor kærlighed til lokale råvarer og vil fremtrylle forskellige småretter  for såvel vegetarer som kødspisere.

Eftermiddag

  • Kage og frugt
  • Friskbrygget kaffe og te

Madpræferencer og allergener

Vi tager så vidt muligt hensyn til dine madpræferencer og allergener.

Ved tilmelding kan du oplyse os om disse.

Pris

Kurset i bæredygtige investeringer koster 1.495,- kroner.

Rabat

Få rabat ved at booke sammen med din veninde, mor, datter, kollega, nabo eller lignende.

I får en fælles oplevelse og i kan hjælpe hinanden med at få investeret bæredygtigt.

I sparer 490 kroner tilsammen. Rent win – win.  

Samlet pris for 2 personer er 2.500 kroner.

Anmeldelser

MarianneTidligere deltager

Det var rart, at kurset var på ”dansk” og at begreber blev forklaret.
Jeg oplevede, at investering blev afmystificeret.
Der var en god atmosfære i vores lille gruppe.

Yvonne

Najas gode forklaringer på stort og småt satte den gode stemning blandt en flok investerings-nysgerrige kvinder. Fantastisk at mixe bæredygtige investeringer med en gåtur til Stevns klint, hvor vigtigheden af disse sættes i perspektiv med uddøde dinosaurere! Fedt!!!

VibekeTidligere deltager

Kurset gjorde bæredygtige investeringer letforståeligt og introducerede også de helt lavpraktiske ting, der skal til for at foretage investeringer.
Dagen var meget struktureret og det var dejligt med afvekslingen mellem oplæg og gåtur.

Annette

Før var det at investere uoverskueligt og intimiderende for mig. I løbet af kursusdagen blev det hurtigt tilgængeligt og sjovt! Uden kurset var jeg aldrig kommet i gang med at investere - nu kan jeg spare op (forhåbentlig!) og samtidig støtte den udvikling jeg gerne vil se i verden.

AnonymTidligere deltager

Jeg fik en grundig introduktion til et for mig helt ’fremmed’ emne.
Der var en både hyggelig og tryg atmosfære.
Med mig hjem fik jeg nogle gode hand-outs til mine første investeringer.

AnonymTidligere deltager

Jeg fik afmystificeret investeringer og aktiehandel.
Jeg er ikke længere bange for at prøve at investere selv!

Praktiske informationer

Du skal medbringe

  • Tøj der er passende ift. vejret på vores gåtur i naturen omkring Stevns Klint
  • Pen og papir
  • Egen PC, Ipad eller telefon, hvis du vil prøve at investere under modul 4.

Deltagerantal

Der bliver mellem 8 – 16 kvinder.

Der er således rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål i et mindre, trygt fællesskab.

Offentlig transport

Der kører lokaltog mellem Køge Station og Store Heddinge Station.

Herfra kan du bestille Flextrafik eller Plustur. Klik her for at læse om disse ordninger. 

Du kan også cykle på Donkey-bike. Klik her for at læse om disse cykler. 

Anne vil også gerne stå til rådighed for at forsøge at organisere samkørsel. Bare skriv til Anne om dit ønske herom.

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 3. oktober 2022 kl. 12

Handelsbetingelser

Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser

Corona

Vi overholder de gældende retningslinjer for Corona.

Hvis kurset ikke kan gennemføres grundet restriktioner, får de tilmeldte alle pengene tilbage.

Du kan ikke deltage på kurset, hvis du har eller har symptomer på Covid-19, såsom fx feber, hoste, muskelømhed (også i mild grad), ondt i halsen, hovedpine og vejrtrækningsbesvær. For at understøtte at dette overholdes, er det midlertidigt muligt at melde fra helt frem til kursets start og få alle pengene tilbage, hvis man har symptomer på eller bekræftet  Covid-19.

For øvrige årsager til afbud gælder de almindelige handelsbetingelser. Vi henstiller til, at denne fleksible ordning for afbud ikke misbruges.

Ansvarsfraskrivelse

Naja Habermann er ikke investeringsrådgiver. Hun researcher og vidensformidler og deler af gavmildt hjerte sine erfaringer og sin passion for at skubbe verden i en grønnere retning – én investering af gangen.

Fordi hun ikke er investeringsrådgiver må hun ikke hjælpe dig personligt med at sammensætte din bæredygtige portefølje.

Invester ikke penge, du ikke kan undvære. Der er altid risiko for tab.

Det er vigtigt, at du foretager dine egne vurderinger, når du investerer.

Oplev mere af skønne Stevns

Stevns byder på oplevelser året rundt, så du kan jo overveje at tilbringe hele weekenden på egnen.

Oplevelser

Anne anbefaler følgende oplevelser:

Klik her og få endnu mere inspiration til oplevelser på Stevns

Overnatning

Du kan overnatte flere skønne steder på Stevns. Dine værter anbefaler:

Få inspiration til flere overnatningsmuligheder

Giv kurset i gave

Vil du hjælpe din mor, datter eller kæreste i gang med at investere, kan du give kurset i gave.

Du kan benytte Print-selv- gavekortet – tryk blot på billedet til højre.

Husk tillige at købe billet.