Kom med på en fredfyldt morgenvandring, hvor du vil opleve solopgangen over Øresund. Forhåbentligvis vil pinsesolen danse og give Stevns Klint en forunderlig, gylden glød. Vandreturen slutter af med brunch hos Mad & Ro.
Sted
Vi går fra Boesdal Kalkbrud til Stevns Fyr
Tidspunkt
Søndag d. 5. juni 2022 klokken 4.00 - 9.00
Pris
450 kr inkl. forplejning
Længde
Ca. 6-7 km.
At se ”Pinsesolen danse” er en gammel, dansk tradition. Nogle vælger at stå tidligt op – mens andre vælger slet ikke at gå i seng. Traditionelt har pinse været lig mange livlige fester, og det bedre borgerskab iførte sig sommeren nye rober og festede igennem i ”De små haver” og så pinsesolen stop op fra Valby Bakke.
Vi skal opleve ”Pinsesolen danse” på fredelig vis. Vi mødes i Boesdal Kalkbrud kl. 4.00. Ved stranden har guiden gjort lammeskind og bål klar, og du vil opleve at dagen gryr og fuglene begynder at synge deres morgensang.
I stilhed oplever vi solen stå op. Forhåbentlig er det en klar og smuk morgen, så vi kan se ”pinsesolen danse” og det magiske, røde morgenlys på Stevns Klint.
Du får serveret en kop kaffe eller the og lidt at spise inden vi starter vandreturen mod Højerup og Stevns Fyr.
Foto af Dorthe Færch
Få steder i Danmark er det muligt at opleve absolut ro fra menneskeskabte lyde, men det kan du på Stevns Klint trampesti. For at kunne nyde dette til fulde vandrer vi i stilhed frem til Højerup.
I Højerup guides du igennem en naturmeditation inden vi går det sidste stykke til Stevns Fyr, hvor vi sammen nyder en lækker brunch hos Mad & Ro. Brunchen er overvejende baseret på lokale råvarer og specialiteter fra Stevns.
”Kære Anne
Kvinde fra RødvigDeltager på pinsetur ved Stevns Klint
Endnu engang 1000 tak for en dejlig start på pinsedag.
Jeg var vild med dine fortællinger og viden om området samt taknemmelighedsøvelsen.
Jeg vil virkelig anbefale dine klinten tours.
Pris og billet
450 kr. for 5 timers guidet tur, morgenanretning i Boesdal og brunch hos Mad & Ro.
Guide
Anne Rosell Holt har boet på Stevns i 14 år og elsker at der er ro, højt til himlen og en uhøjtidelig stemning.
Anne har guidet ved Stevns Klint i et par år og bliver hver eneste gang stadig grebet af historierne, udsigten, lyset og stemningen på dette enestående sted.
Denne kærlighed til Stevns Klint vil du tydelig kunne mærke under formidlingen.
Anne er partner med Stevns Klint UNESCO Verdensarv.
”Anne guidede os i stilhed til Køge Sønakke, hvorfra vi hilste den smukke pinsesol velkommen med et digt og rolig taknemmelighed. Balsam for sjælen som alle burde unde sig selv. Glæder mig til næste gang jeg skal på tur med Klintetours.
NannaDeltager på pinsetur ved Strøby Ladeplads
Praktisk information
Startsted
Pyramiden i Boesdal Kalkbrud, Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig.
Der er fine parkeringsmuligheder.
Slutsted
Stevns Fyr, Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge
Retur til Boesdal Kalkbrud
Du har flere muligheder for at komme tilbage til Boesdal:
- Du kan gå tilbage. Du vil se klinten fra en anden vinkel og desuden vil lyset have ændret sig, så oplevelsen er en anden.
- I kan parkere en bil i hver ende
- I kan bestille taxi eller flextrafik.
Klik her for at se taxi-firmaer på Stevns
Klik her for at læse om Flex-trafik ordningen og hvordan du bestiller. - Du kan leje en Donkey Republic Cykel ved Stevns Fyr og cykle tilbage til Boesdal. Du lejer cyklen via Donkey Republic App’en.
Jeg anbefaler, at du hjemmefra får downloaded app´en og oprettet dig som bruger med betalingsoplysninger, så det hele er klar, når du vil retur.
Jeg kan ikke garantere, at der er cykler, men hvis der ikke er cykler ved Stevns Fyr, er der formentlig cykler ved Højerup 1,3 km derfra.
Klik her for at læse om leje af cykel
Turens længde og terræn
Vandringen er ca. 6-7 km og vi går på Stevns Klint trampesti. Turen og terrænet er ikke krævende, men du skal have en rimelig fysik og balance for at kunne deltage.
Udstyr
Hav tøj på efter vejret, og som kan holde dig varm og tør i de kølige morgentimer, hvor vi sidder stille. Du kan lægge det varme tøj i bilen, inden vi påbegynder vandreturen.
Vi går i åbent terræn, så hav tøj på der beskytter mod evt. nedbør og blæst. Hvis du går retur, så husk solbriller – lyset kan være skarpt, når solen står højere på himlen.
Medbring vand og håndsprit til eget brug.
Aflysning af turen
Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om kraftig heldagsregn, skybrud eller tordenvejr.
Annullerer Klintetours turen pga. vejret, sygdom eller for få tilmeldte, meddeler vi dig dette dagen før og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.
Antal deltagere
Turen gennemføres ved minimum 9 tilmeldte.
Der er plads til max 18 deltagere.
Spørgsmål
Kontakt Anne på anne@klintetours.dk eller på tlf. 60 69 69 00
Handelsbetingelser
Det er Klintetours, som er arrangør af turen.
Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser
Børn under 13 år og hunde kan desværre ikke deltage på denne tur.
Hold pinseferie på skønne Stevns
Få sjælen endnu mere ned i gear ved at holde pinseferie på Stevns.
Oplevelser
Anne fra Klintetours kan anbefale følgende fantastiske oplevelser:
- Guidet tur ned i det underjordiske Koldskrigsmuseum Stevnsfortet
- Slentretur på havnen i Rødvig og besøg i de lokale kunstneres hyggelige gallerier.
- Sejltur langs Stevns Klint med Klintens Boattours
- Skovtårnet, som netop er kåret til et af verdens 100 bedste steder at besøge (Ligger i Faxe Kommune)
Klik her og få endnu mere inspiration til oplevelser på Stevns
Overnatning
Overnat i nærheden af Boesdal Kalkbrud. I Rødvig kan Anne anbefale
- Rødvig Kro & Badehotel (Danmarks Bedste Badehotel år 2020)
- Konference og Hotel Klinten
- Rødvig Ferieby
Se SydkystDanmarks oversigt over overnatningsmulighederne på Stevns