Dette er en nydelsestur, hvor du får tid og ro til at blive ladet op ved hjælp af skovens træer
Sted
Køge Ås
Tidspunkt
D. 6. august og d.12. august
Kl. 17.30 - 21.00.
Pris
395,- kr.
Længde
Ca. 6-7 km.
På denne aftentur vil vi gå i den grønne skov. Vi gør holdt undervejs på smukke og rolige steder, hvor du guides i at opleve naturen med alle dine sanser. Du guides fx til at rette din opmærksomhed ind på lyset i trækronerne, duften af gran, dyrelivet i skoven og følelsen af mos mod huden.
Når du således forkæler dig selv med en pause, hvor du intet skal andet end at være tilstede i naturen, kan du opleve at falde helt til ro.
Japanerne kalder denne måde at være i skoven på for “skovbadning”. Forskning har vist, at skovbadning mindsker stress, humøret bliver bedre, immunforsvaret styrkes og man slapper mere af.
Du behøver ikke at have kendskab til skovbadning på forhånd. Guiden introducerer alle øvelserne grundigt.
Skovbadet på Køge Ås er en del af Køge Handels træskulpturfestival.
Din guide på turen er Anne Rosell Holt, som er specialist i sundhed i naturen.
Anne er mindfulness-instruktør og master-studerende på Københavns Universitet i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme.
Mødested
Vi mødes i Sct Gertruds gård. Det er ved butikkerne Bjerggkæden, Restaurant Sct. Gertrud og Azuma.
Adressen er Vestergade 34, 4600 Køge.
Det er muligt at parkere v. P-pladsen ved Pedersvej /Sankt Gertrudsstræde.
Der er ca. 10 minutters gang fra Køge station.
Mad og udstyr
Anne har indkøbt vand og mad til alle fra Det grønne køkken.
Du kan vælge imellem:
- Laksesandwich – groft brød med forskelligt grønt, cream cheese smørelse og dilddressing.
- Kyllingesandwich – groft brød med forskelligt grønt, aubergine smørelse og pestodressing
- Vegansk bowl – med bulgur, kikærter, forskelligt grønt og sweet chili dressing
Anne medbringer også siddeunderlag og tæpper.
Ved mødestedet får du udleveret din mad og dit udstyr, så du skal medbringe en rygsæk, som er stor nok til at rumme dette.
Påklædning
Hav tøj på efter vejret.
Hellere for meget end for lidt, da vi er stillesiddende en del af tiden.
Forudsætninger
Turen er ikke anstrengende, men du skal kunne gå i let ujævnt terræn og kunne sidde på liggeunderlag på jorden.
Toilet
Der er desværre ingen toiletter på Køge Ås.
Der er et pænt, offentligt toilet ved Køge torv.
Få mere viden om Skovbadning
Klik her for at læse Zetlands artikel om skovbadning
Klik her for at se youtube klip med Dr. Qing Li – den førende forsker indenfor “forest medicine”
Pris og billet
Turen koster 395,- kr. og inkluderer
- Guide
- Aftensmad og vand
- Lån af udstyr
- Skovleje til lodsejeren af Køge Ås
Klik her for at købe billet til fredag d. 6. august 2021 kl. 17.30 – 21.00.
Klik her for at købe billet til torsdag d. 12. august 2021 kl. 17.30 – 21.00.
Handelsbetingelser
Antal deltagere
Turen gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der er plads til max 15 deltagere
Aflysning af turen
Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om skybrud eller kraftigt tordenvejr.
Annullerer Klintetours turen, meddeler vi dig dette straks og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.