Tag en pause fra hverdagen på en fredfyldt vandretur på omkring 10 km, hvor vi nyder de smukke og stemningsfyldte rammer omkring Vallø Slotspark. Guiden sørger for forplejning og udstyr, så du skal bare møde op og nyde en forårsdag i naturen.
Sted
Vallø slotspark v/ Køge
Tidspunkt
Søndag d. 2. maj 2021 klokken 10-16.
Pris
450 kr. inklusiv forplejning
Længde
Ca. 10 km.
På denne vandretur vil du både opleve den smukke natur omkring Vallø Slot og finde ro med mindfulnessbaserede naturmeditationer. De gamle træer, fuglene, vandet og forårsblomsterne vil hjælpe dig til at koble af og få ro i sindet. En mindre del af turen foregår i stilhed.
Vi spiser frokost under træernes nyudsprungne kroner.
Turen sluttes af på Gartneri Toftegaard. Vi får smagsprøvninger på de mange økologiske krydderurter. Bagefter nyder vi en kop kaffe eller te samt et stykke kage i caféens grønne omgivelser med udsigt til himlen.
Praktisk info
Dato og tid
Søndag d. 2. maj 2021 kl. 10.00 – 16.00
Start og slutsted
Gartneri Toftegaard, Højskolevej 5, Vedskølle, 4600 Køge.
Offentlig transport
Østbanen kører mellem Køge station og Vallø station. Fra stationen skal du gå til venstre i retning af Vedskølle by. Efter ca. 400 meter kommer du til Højskolevej, som du drejer til højre af og her ligger gartneriet.
Pris
450 kr. for vandretur med guidede naturmeditationer, vand, frokost, urtesmagning, kaffe/the og kage i Gartneri Toftegård drivhusbutik samt skovafgift til Vallø Stift.
Tilmeldingsfrist: 28. april
Klik her for at læse handelsbetingelser
Udstyr
Hver deltager får ved start udleveret vand og frokostsandwich samt et tæppe og et siddeunderlag til låns. Medbring en rygsæk som har plads til dette samt til evt. skiftetøj. Hav tøj på efter vejret, og som kan holde dig varm og tør, når vi laver siddende øvelser.
Aflysning
Der sker normalt ikke aflysninger på grund af vejret. Skulle det ske, får du direkte besked pr. sms og du får alle pengene retur.
Deltagerantal
Turen gennemføres ved 6 tilmeldte. Der er max 18 deltagere.
Toiletforhold
Der er toiletter i Vallø slotpark og i caféen.
Guide
Anne Rosell Holt
Specialist i sundhed i naturen
Corona-forholdsregler
Klintetours har taget følgende skridt ift. Corona-virus:
- færre deltagere end normalt, så vi kan holde fysisk afstand
- følger hygiejne-forskrifter ift. håndhygiejne
- vi laver ikke mad sammen. Jeg har færdigtilberedt mad med.
- ændrede afbestillingsbetingelser, så deltagerne kan melde fra helt frem til turens start og få alle pengene tilbage, hvis deltageren har symptomer på eller er bekræftet smittet med Covid-19.
- deltagerne får alle pengene tilbage, hvis turen ikke kan gennemføres pga. restriktioner.
Oplev mere af skønne Stevns
Få sjælen endnu mere ned i gear ved at forlænge dit ophold på Stevns.
Oplevelser
Anne fra Klintetours kan anbefale følgende fantastiske oplevelser:
- Gåtur på Stevns Klint Trampesti
- Guidet tur ned i det underjordiske Koldskrigsmuseum Stevnsfortet
- Slentretur på havnen i Rødvig og besøg i de lokale kunstneres hyggelige gallerier.
- Sejltur langs Stevns Klint med Klintens Boattours
- Skovtårnet, som netop er kåret til et af verdens 100 bedste steder at besøge (Ligger i Faxe Kommune)
- Gourmetmad på Vallø Slotskro
Klik her og få endnu mere inspiration til oplevelser på Stevns
Overnatning
Du kan overnatte flere skønne steder på Stevns. Dine værter anbefaler:
- Rødvig Kro & Badehotel (Danmarks Bedste Badehotel år 2020)
- Konference og Hotel Klinten
- Rødvig Ferieby
- Scandinavian Cello School
- Vemmetofte Præstegård
- Klintegården B&B
- Vallø Slotskro
- The Norrmans