På denne 12,5 km vandretur vil du opleve en gammel bøgeskov, gå i de adeliges fodspor på Gjorslev Gods og falde til ro med mindfulness.
Gåtur i Gjorslev Bøgeskov
Rundvisning på Gjorslev Gods
Ro med mindfulness
Fortællinger om naturen
Vores tur starter i Bøgeskov havn, som ligger idyllisk op af Gjorslev Bøgeskov og med udsigt til Stevns Klint. Efter et besøg på havnen, som nu er genopbygget efter en hård medfart af stormfloden i efteråret 2023, går vi gennem den gamle bøgeskov og op til godset.
Gjorslev Gods er Danmarks største middelalderslot, og det har en fascinerende historie, der strækker sig over mere end 600 år.
Inden vi træder ind på slottet, spiser vi vores madpakker i slotsparken. Herefter vil vi blive vist rundt i de historiske sale, mens vi hører de spændende fortællinger om dengang Biskop Lodehat, Dronning Margrethe I og modstandsfolk havde deres gang på slottet. Det er fortællinger om magt, krig og kvinder med power. Rundvisningen bliver afholdt af godsets egen dygtige formidler.



Efter rundvisningen får vi en kop kaffe i borggården, hvorefter vi atter går tur i Gjorslev Bøgeskov.
Anne, som er guide, fortæller spændende historier og fun facts om noget af den natur, vi går forbi.
På stranden finder vi ro med en mindfulnessbaseret naturmeditation. Vi nyder roen, bølgeskvulp og udsigten over bugten.

Mødested
Bøgeskov Havn, Bøgeskovvej 6a, 4660 Store Heddinge
Tidspunkt
Søndag d. 17. august 2025 kl. 11.15 - 17.30
Pris
395 kr. for 6 timers guidet vandretur; omvisning på Gjorslev Gods; kaffe/te m. sødt samt lodsejerafgift.
Beløbet er ekskl. billetgebyrer
Længde
Vi går cirka 12,5 km - overvejende på skovstier og -veje.
Din lokale guide
Anne Rosell Holt er din vandreguide på vandreturen. Anne bor på Stevns og har i 7 år beriget gæster med spændende fortællinger om området og skønne naturoplevelser.
Anne er Master i naturbaseret terapi og sundhedsfremme samt Mindfulness-instruktør.
Anmeldelser af Anne og Klintetours
Praktisk info
Målgruppe
Turen er målrettet voksne.
Turen er ikke anstrengende, men du skal kunne gå 12,5 km i let ujævnt terræn og kunne sidde/ligge på liggeunderlag på jorden.
Hunde kan desværre ikke deltage på turen, medmindre det er en servicehund.
Deltagerantal
Turen gennemføres ved minimum 12 deltagere.
Der er max 19 deltagere.
Tilmeldingsfrist
14 dage før
Venteliste
Er turen udsolgt, kan du komme på venteliste. Det sker at nogle fx bliver syge og må melde afbud. Så formidler jeg gerne kontakt mellem disse personer og dem på ventelisten.
Du tilmelder dig ventelisten ved at trykke på knappen Book billet.
Mødested
Vi mødes ved parkeringspladsen til Bøgeskov Havn, Bøgeskovvej 6a, 4660 Store Heddinge.
Der er gode og gratis parkeringsmuligheder.
Busstoppestedet for Klintebussen er også på denne p-plads.
Offentlig transport
Østbanen kører mellem Køge station og Store Heddinge Station.
Fra Store Heddinge kører den gratis Klintebus kl. 10.50 og er fremme ved Bøgeskov Havn 11.10.
Klintebussen kører retur 17.30 og er på Store Heddinge Station kl. 17.45.
Klik her for at læse mere om Klintebussen
Du kan også bestille en “Flextur” fra fx Køge Station til Bøgeskov Havn eller en “Plustur”.
Klik her for at læse om Flextur og Plustur på Stevns Kommunes hjemmeside
Forplejning undervejs
Du skal selv medbringe frokost og drikkevarer, som vi nyder i parken til Gjorslev Gods.
Efter rundvisningen på slottet serverer Anne kaffe/the/kakao samt småkager og chokolade.
Siddeunderlag
Anne medbringer to slags siddeunderlag til alle. Du kan vælge at låne et lille foldbart underlag eller et lammeskind med bæresele.
Toiletter
Der er toiletter ved Bøgeskov Havn (hvor vi starter og slutter) og på Gjorslev Gods.
Handelsbetingelser
Ture aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om skybrud, heldagsregn, kraftigt tordenvejr eller storm.
Hvis turen aflyses pga. vejret, får i alle pengene tilbage undtagen billetgebyr.
Klik her for at læse Klintetours øvrige handelsbetingelser
En badetur?
Er det dejligt sommervejr, så tag gerne badetøj med. Der er en dejlig badestrand ved mødestedet, hvor du kan hoppe i bølgen blå inden eller efter turen.

Stranden ved Gjorslev Bøgeskov/ Bøgeskov Havn. Foto: Visit Sydsælland Møn
Vandre-weekend på Stevns?
Dagen før vandreturen ved Gjorslev Gods afholder jeg Kulinarisk vandretur langs Stevns Klint.
Det er en oplagt mulighed for dig for at komme helt ned i gear med en hel weekend i den skønneste natur på Stevns.
Tag familie, venner, kollegaer eller din bedste gå-ven med på weekendtur.