Vandretur med nytårsrefleksion på Køge Ås

– Tid til eftertanke i vinterlandskabet

På denne vandretur skruer vi ned for tempoet og giver os selv tid til at se tilbage på året, der er gået – og mærke efter, hvad vi ønsker os af det år, der ligger foran os.

Undervejs bliver du guidet gennem enkle refleksionsøvelser, hvor naturen danner rammen. Inspirationen hentes også fra kunst, litteratur og nyere forskning i mental og fysisk sundhed.

Øvelserne kræver ingen særlige forudsætninger. De hjælper dig med at undersøge, hvad du gerne vil have mere af i dit liv – og hvad der måske med fordel kan fylde mindre i 2027.

Når vi når frem, har du forhåbentlig fået nye perspektiver på, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du gerne vil prioritere i det kommende år. Det kan være nye oplevelser, relationer, faglige mål eller en anden måde at bruge din tid på. Eller måske noget helt andet, som først bliver tydeligt, når du giver dig selv tid og ro til at tænke efter.

En vandretur med plads til både natur, eftertanke og bevidste valg for det liv, du gerne vil leve.

Sådan foregår det i praksis

Vi mødes kl. 12.30 og begiver os ud på en godt to timer lang vandring gennem skoven. Det meste af turen foregår i stilhed, kun afbrudt af korte øvelser, der inviterer dig til at mærke efter og reflektere.

Undervejs får du også mulighed for at sætte ord på dine tanker i den notesbog, du får udleveret ved start.

Når vi nærmer os kl. 15.00, samles vi ved bålet. Her venter noget varmt at drikke og lidt sødt, mens vi lader indtrykkene fra turen bundfælde sig. Du er velkommen til at dele en tanke eller to fra turen, men det er naturligvis helt frivilligt.

vinter koege aas
nytaarsreflektion naturterapi
reflektion ved bål

Sted

P-plads til Køge Ås, Ølbyvej 16, 4600 Køge

Datoer

Lørdag d. 2. januar 2027. Kl. 12.30 - 16.00

Pris

395 kr. for guidet tur, notesbog, bål, kaffe & kage, lån af lammeskind og tæppe samt lodsejerafgift til Carlsen Langes legatstiftelse. Ekskl. billetgebyrer

Længde

Ca. 4-5 km i let ujævnt terræn

profilbillede anne klintetours guide

Guide

Jeg, Anne Rosell Holt, fra Klintetours leder denne stille vandretur. Jeg har en Master i naturbaseret terapi og sundhedsfremme og er mindfulness-instruktør.

Jeg arbejder med en rolig og nærværende form for guidning, hvor naturen får lov til at være det bærende element. Med min faglige baggrund giver jeg turen struktur og retning, så refleksionerne bliver til at arbejde videre med – også efter turen.

Det er 9. år, jeg afholder disse refleksionsvandringer i vinterlandskabet

Hvert år er der nye deltagere med, men også gengangere, som har gjort det til en årlig tradition at tage på stillevandring. Det er meget glad for, da det fortæller mig, at de har et stort udbytte af turen.

Mødested

Den offentlige parkeringsplads til Køge Ås, Ølbyvej 16, 4600 Køge. 

Der er cirka 10 p-pladser.

Hvis disse er optaget, kan du holde på P-pladsen på Pedersvej 6, 4600 Køge. Herfra er der cirka 5-7 minutters gang til mødestedet.

Toilet

Der er ikke toiletter på turen.
Vil du på toilet inden turen, kan du formentlig bruge kundetoilettet i Kvickly, som ligger i nærheden af p-pladsen på Pedersvej.

Guiden medbringer til alle

  • Kopper
  • Forplejning
  • Lammeskind med bæresele og tæpper
  • Notesbog og blyant

Du skal medbringe

  • En rygsæk til at bære dit tæppe og notesbog
  • Noget af drikke på vandreturen
  • Hvis der er sne eller er isglat, så overvej at medbringe en vandrestav eller skistav for ekstra støtte. Jeg kan også anbefale pigge under skoen.

Påklædning

“Uld er guld” – siger nordmændene. “Dun er lun” siger jeg. Med uld og/eller dun kan du nemmest holde dig varm på vores stillevandring. Tag gerne flere tynde lag tøj på (lag-på-lag-princippet), for så kan du nemmest justere hvor meget tøj du skal have på ift. at du hverken får det for varmt eller koldt.

Vær forberedt på at tøjet kommer til at lugte af røg fra bålet. Et par gode vandtætte støvler med grov sål er gode at have på fødderne.

Antal deltagere

Turen gennemføres ved minimum 6 tilmeldte. Der er plads til max 15 deltagere

Handelsbetingelser

Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser

Book billet

Leave a Reply